Chef til Logistikcenter Materiel og International Indsats ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland
Posted: 5 days ago
Job Description
Beredskabsstyrelsen Midtjylland søger en chef til en spændende stilling ved Logistikcenter Materiel og International indsats.Vil du være med til at skabe rammerne for Beredskabsstyrelsens operative virke nationalt og internationalt gennem stærke logistiske løsninger, som virker ude i den spidse ende? Kan du stå i spidsen for og sætte rammerne for logistikcentrets medarbejdere?Så kan det være dig, vi søger.Om osBeredskabsstyrelsen Midtjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Herning, og udgør det statslige overbygningsberedskab i Midtjylland. Primæropgaven er operativt beredskab, herunder uddannelsen af ca. 120 redningsspecialister om året, samt udvikling og vedligeholdelse af uddannelserne for ca. 125 frivillige og ca. 30 befalingsmænd og officerer af reserven.Logistikcenter Materiel og International Indsats er en moderne, dynamisk, teambaseret enhed, som består af ca. 25 dygtige og dedikerede medarbejdere. Medarbejdergruppen er bredt sammensat af mange forskellige specialer. Tværfaglighed og samarbejde er nøgleord, for at enheden kan nå de fælles mål.Logistikcentret understøtter Beredskabsstyrelsen Midtjyllands daglige drift på det materiellogistiske område i forbindelse med beredskab og uddannelsen af både værnepligtige og frivillige. Derudover understøtter logistikcentret ligeledes den samlede Beredskabsstyrelses operative virke nationalt og internationalt. Logistikcentret bidrager bl.a. til udvikling og opbygning af nye operative kapaciteter til hele Beredskabsstyrelsen. Logistikcentret har speciale i internationalt beredskab og forestår udvikling og vedligeholdelse af Beredskabsstyrelsens internationale materiel, ligesom klargøring og deployering af materiel og udstyr til Beredskabsstyrelsens internationale operationer også er en essentiel funktion.Om stillingenStillingen indeholder personale- og projektledelse, planlægning og sagsbehandling. Opgaverne relaterer sig til både det nationale og internationale beredskab, hvor omdrejningspunktet er at understøtte Beredskabsstyrelsens operationer gennem solide og veldokumenterede logistiske løsninger.Du bliver ansvarlig for ledelsen af logistikcentrets tre underafdelinger: driftsenheden, forsynings- og lagerenheden samt internationalt beredskab og projekter. Du vil sammen med afdelingschefen, stabschefen og uddannelseschefen indgå i Beredskabsstyrelsen Midtjyllands chefgruppe, hvor du vil være med til at præge den overordnede udvikling og drift af Beredskabsstyrelsen Midtjylland.Centrale Opgaver i Stillingen ErIgennem underafdelingslederne sikre, at logistikcentret understøtter den daglige drift, samtidig med at alle underafdelingerne støtter op omkring nationale og internationale materieldeployeringer.I et tæt samarbejde med Beredskabsstyrelsens hovedkvarter (BRS HQ) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) skal du sikre, at Beredskabsstyrelsens nationale og internationale materiel understøtter Beredskabsstyrelsens operative opgaver på bedste vis. Dette sikres igennem en tæt koordination med de øvrige interessenter, der er afhængig af logistikcentrets involvering i de forskellige projekter.Ansvarlig for Beredskabsstyrelsens internationale materielkapaciteter.Sikre et løbende samarbejde med BRS HQ – herunder specielt kontoret ”Kapaciteter, Sikkerhed og Drift” og FMI.Overordnet ansvarlig for deployering af Beredskabsstyrelsens materielkapaciteter ved internationale materieludsendelser – herunder også deltage i planlægningsarbejdet og den praktiske gennemførelse af deployeringerne, når det er nødvendigt.Sagsbehandlings- og dokumentationsopgaver i relation til logistikcentrets nationale og internationale opgaver.Projektledelse i forbindelse med nationale og internationale opbygnings- og udviklingsprojekter.Arbejdsmiljøledelse og –koordination.Som underafdelingschef indgår du som chefvagt ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Funktionen som chefvagt – i kombination med chefrollen for logistikcentret – stiller i perioder store krav til fleksibilitet på arbejdstid. Der lægges desuden vægt på tilstedeværende ledelse af medarbejderne.Du skal ligeledes være parat til at deltage i relevante internationale missioner og opgaver, for både at støtte op omkring Beredskabsstyrelsens internationale virke, men også for at du igennem egne erfaringer kan være med til at præge den fremtidige udvikling på det internationale materiellogistiske område.Om digDu er optimalt en sektionschef, der har gennemgået den nødvendige videreuddannelse på kandidatniveau. Ydermere er det relevant, at du har erfaring i funktionen som chefvagt ved et beredskabscenter.Alternativt er du en erfaren sektionsleder, der er i gang med, optaget på eller ønsker at påbegynde en videreuddannelse. Der vil således være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.Du er parat til at indgå i – og bidrage positivt til – afdelingens ledelsesteam. Gode samarbejdsevner og et øje for at skabe trivsel på arbejdspladsen er en naturlig del af dine kompetencer.Det vil være optimalt, hvis du forhånd har erfaring med Beredskabsstyrelsens materiellogistiske arbejde – herunder også det tætte og nødvendige samarbejde, der er mellem Beredskabsstyrelsen og FMI i forhold til at sikre, at Beredskabsstyrelsens materielmæssige behov tilgodeses.Stillingen indbefatter sagsbehandling på et højt niveau, ligesom der vil forekomme samarbejde med internationale aktører. Det er derfor et krav, at du kan formulere dig klart og præcist på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.AnsættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til det til enhver tid gældende Protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af officerer med flere under Forsvarsministeriet samt tillæg af 8. januar 2025 indgået mellem Hovedorganisationen af officerer i Danmark, Akademikerne og Finansministeriet.Er du allerede ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen med underlagte myndigheder.Fast tjenestested er i Herning.Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Kontakt og ansøgningHvis du vil vide om stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Nicolai Rauhe Kristensen på telefon 25 53 58 27 eller stabschef Christian Rosgaard på telefon 41 28 05 82.Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.Ansøgningsfrist er torsdag den 6. november 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.Stillingen er til besættelse pr. den 1. januar 2026.Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.Se mere information om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk
Job Application Tips
- Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
- Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
- Research the company culture and values before applying
- Prepare examples of your work that demonstrate your skills
- Follow up on your application after a reasonable time period