Vi ønsker at bringe vores unge tættere på kulturen og bruge kulturen som løftestang i arbejdet med unge i alderen 18 - 24 år som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor søger vi nu en ny kollega, som har lyst til at indgå i et nyt projekt omkring kul-turforløb, hvor du i et tæt samarbejde med os i Unge & Uddannelse og kulturinstitutionerne Teatret Masken og Middelaldercentret, er med til at gøre en forskel for de unge i målgruppen.
Vi starter et spændende projekt op sammen med Teatret Masken og Middelaldercentret, hvor de unge skal i kulturforløb på én de to kulturinstitutioner, efter henvisning fra den unges arbejdsmarkedskonsulent i Unge og Uddannelse. Kulturbrobyggerens primære opgave bliver at skabe relation til den unge og sammenhæng i den unges forløb og mellem aktørerne i projektet. Projektet er i sin indledende fase og du vil som kulturbrobygger derfor få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af kulturforløbene i tæt samarbejde med kulturinstitutionerne.
Når vi senere i år er klar til at byde de første unge velkomne på kulturforløbene, vil du skulle være med til at afholde forløbene som aktiv deltager, sammen med de unge og dine kollegaer fra Teatret Masken og Middelaldercentret. Derfor vil du også i dagligdagen fysisk skulle bevæge dig mellem de to kulturinstitutioner og os i Unge & Uddannelse. Projektet er en del af det nationale Kulturpas og du vil som kulturbrobygger skulle indgå i videndeling og erfaringsudveksling i det samlede Kulturpas, sammen med øvrige aktører i Kulturpas og vores lokale projekt.
Læs mere om det nationale Kulturpas her. Som kulturbrobygger skal du være tæt på de unge, både i kulturforløbene som er holdbaserede og i individuelle samtaler med de unge. Derfor er det en forudsætning at du kan arbejde motiverende med de unge på både individ- og gruppeniveau. Som kulturbrobygger skal du inspirere og være tillidsskabende. Det er også vigtigt, at du er tydelig i din kommunikation omkring, hvad der forventes af den unge.
Vi forventer at effekten af kulturforløbene blandt andet kommer til at bygge på gode relationer til de unge, hvorfor det er afgørende, at du kan navigere mellem at stille krav og forventninger til den unge, samtidig med at du støtter og motiverer. Derudover er erfaringer med et tværfagligt arbejde med unge, kultur, beskæftigelse og uddannelse er et plus, men ikke et krav. Vores afdeling Unge & Uddannelse er en del af Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune og består samlet af 55 engagerede medarbejdere.
Den ene del af afdelingen varetager indsatsen for de 18 - 29 årige, der modtager kontanthjælp og som ikke er i job eller uddannelse. Den anden del af afdelingen varetager indsatsen efter Barnets Lov for unge i aldersgruppen 15 - 17 år, samt Ungestøtte. Derudover har vi også visitation efter dele af Lov om Social Service for unge i aldersgruppen 18 - 24 år, som ikke modtager førtidspension. Endelig har vi en række udførende funktioner i afdelingen, herunder bl. a. ungekonsulenter, fastholdelsesguide og mentorer.
Stillingens NøgleopgaverTilrettelægge og gennemføre kulturforløb i samarbejde med kulturaktørerne og sikre et uddannelses- og jobrettet fokus. Skabe sammenhæng mellem kulturaktørerne, den unge og arbejdsmarkeds-konsulenterne i Unge og Uddannelse. Motivere og inspirere de unge til opstart og fastholdelse af uddannelse og job. Understøtte den unges deltagelse i kulturforløbene. Kunne udarbejde løbende kortere skriftlige beskrivelser/evalueringer af den unges forløb med henblik på at sikre og dokumentere progression. Administrative opgaver f. eks. fremmøderegistrering, udarbejdelse af undervisningsmateriale, formålsbeskrivelse og forløbsoversigter mv.
Faglige Kompetencer – Vi Forventer At DuAt du har en mellemlang videregående uddannelse som pædagog eller socialrådgiver. Har erfaring med at planlægge og forestå holdundervisning og er en skarp formidler. Har erfaring med professionel kontakt til unge i aldersgruppen 18 – 24 år. Kan arbejde relationelt med målgruppen i balancen mellem krav og motivation. Gode kommunikative egenskaber og kompetencer - både mundtligt og skriftligt. Personlige Kompetencer – Vi Forventer At DuEr positiv og går til opgaven med god energi og ”ja-hatten” på.
Har modenhed og styrke til at arbejde med komplekse sociale problemstillinger og unge i udsatte positioner. Kan arbejde struktureret og udviklende på samme tid. Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samspil med andre. Er en robust teamplayer, som kan give og modtage relevant faglig sparring og vil være med til at spille dine kollegaer og samarbejdspartnere gode. Er god til at skabe en åben og fordomsfri dialog samt indgå i tværfagligt samarbejde. Vi TilbyderEn arbejdsplads med godt humør og masser af smil.
Onboarding med fokus på at lære egen afdeling at kende, men også kulturaktørerne. Høj grad af selvstændighed i arbejdet. Stor faglighed og masser af kollegial sparring. Variation i de daglige opgaver og arbejdssted. En velfungerende afdeling med fællesskab omkring opgaveløsningen og et godt arbejdsmiljø. Flekstidsordning. Det forudsættes at du har kørekort B. Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, 30 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2026. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2025. Mere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Sanne Dalgaard på telefon 25 18 27 61, efter den 10. august 2025. Ansøgningsfrist: den 20. august 2025. Samtaler: Forventes afholdt den 26. august 2025. Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Mere Om Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www. guldborgsund. dkArbejdstid: DagAnsøg herRetur til søgning
Customize your resume to highlight skills and experiences relevant to this specific position.
Learn about the company's mission, values, products, and recent news before your interview.
Ensure your LinkedIn profile is complete, professional, and matches your resume information.
Prepare thoughtful questions to ask about team dynamics, growth opportunities, and company culture.