Copenhagen Airports A/S

Driftsleder til lufthavnens imponerende bagageanlæg

Posted: just now

Job Description

Med mere end 10 km bagagebånd fordelt på tre bagagefabrikker i to etager, kræver det både overblik og faglig indsigt at sikre et velfungerende bagageanlæg i Københavns Lufthavne (CPH). Som en del af Bagage Operations & Planning-teamet er du med til at sikre høj performance i den daglige bagagedrift, der hver dag er afgørende for passagerernes rejse gennem lufthavnen.Om teametAirport Baggage Services (ABS) sikrer i tæt samarbejde med vores kunder, at al bagage bevæger sig effektivt, sikkert og smidigt gennem CPH. Vi arbejder hele tiden på at optimere processer, systemer og anlæg for at levere den bedst mulige service.Bagage Operations & Planning består af 14 dedikerede kollegaer. Udover dit nære team er du en del af ABS, hvor vi er ca. 90 ansatte med vidt forskellige baggrunde. Det ser vi som en styrke, så vi altid har forskellige kompetencer at sparre med. Hverdagen er præget af uformel tone og godt kollegaskab, og vores fælles vision for afdelingen er, at levere bagageservice i verdensklasse, som passagererne altid kan regne med – fra check-in til fly og fra fly til reclaim.Rollen som driftsleder i bagageanlæggetSom driftsleder har du en central rolle i den daglige drift af lufthavnens automatiske bagageanlæg, og du bidrager derfor til vores primære opgave, der er at sikre korrekt og rettidig sortering af bagage, så bagagen følger passagerne på både ud- og hjemrejse. Derudover tager du aktiv del i flere større projekter, som skal eksekveres de kommende år, mens bagageanlægget fortsat skal driftes med en høj performance.Du bidrager aktivt til, at vi når vores mål, og du kommer med idéer og input til nye processer eller forbedringer af de eksisterende. Du er en vigtig drivkraft og bindeleddet, der sikrer balance mellem en stabil drift for vores kunder og en samtidig udvikling af vores løsninger, så vi hele tiden bliver bedre end i går.Dine primære arbejdsopgaver er:Daglig operationel ledelse og planlægning af driften samt overvågning af bagageanlægget, herunder disponering af teknikere og bagageoperatører, når der skal foretages udbedring af fejlRapportering af driftstilstande, belastninger, fejl og uregelmæssigheder til kolleger, ledere og samarbejdspartnereAktiv deltagelse ved tavlemøder og bidrag til forbedringsforslagInvolvering i projekter om bagageanlægget eller dets processer.Lufthavnen og bagageanlægget er i drift alle døgnets timer, året rundt, og derfor vil du indgå i en vagtplan med 2-holds-skift med blandede vagter på alle tidspunkter af døgnet inklusive weekender og helligdage. Der er dog muligheder for at have indflydelse på dette og finde en god balance imellem privatliv og arbejdsliv.Om digDu går op i at levere høj kvalitet i driften og har både blik for, hvad der skal til for at sikre stabil og effektiv bagagehåndtering, og for hvordan du bedst støtter og motiverer dit personale. Som leder kommunikerer du klart og skaber et samarbejdsmiljø, der er præget af tillid og en tydelig retning. Du trives derudover i et driftsmiljø med tempo, ansvar og mange kontaktflader.Vi har ingen absolutte krav til din profil, så længe du kan se dig selv og din baggrund i rollen. Du kan f.eks. have:En relevant procesorienteret baggrund, som f.eks. produktionsingeniør, maskinmester eller lignendeInteresse for eller erfaring med logistik eller industrianlæg og erfaring fra brancher som håndværk, transport, trafik, energi eller renovation.Vi opfordrer alle interesserede i at søge, selvom du måske ikke kan sætte flueben ved alle rollens opgaver endnu. Hos os vil du få grundig oplæring efter behov, ligesom du på sigt vil få masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling samt at prøve kræfter med andre arbejdsopgaver i CPH.Om os | Hvad kan vi tilbyde I Københavns Lufthavn(e) A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder viFri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftalerFysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesseSundhedssikring – børn er dækket automatisk Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job Rekrutteringsprocessen for denne stilling er målrettet mod en ansættelse inden jul og opstart 1. februar. Derfor opfordrer vi til, at du sender din ansøgning snarest muligt og senest d. 7. december.Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 50 og 2. samtaler i uge 51, og vi håber, at du indstillet på at indgå i denne lidt korte rekrutteringsproces.Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Sektionsleder Jonas Ravnkilde Møller, Baggage Operations & Planning, på tlf. 60 18 82 30 eller mailadresse jonas.moeller@cph.dkKørekort og ren straffeattest er ligeledes forudsætninger i stillingen. Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk både skriftligt og mundtligt.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In