Elektronikfagtekniker til Værksted Oksbøl til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Posted: 3 days ago
Job Description
Er du parat til en hverdag præget af udfordringer, faglig udvikling og avanceret teknologi?Vil du have en central rolle i at holde Hærens tunge og mest avancerede køretøjer kørende – og dermed være med til at sikre Danmarks forsvar? Så er denne stilling på Værksted Oksbøl lige noget for dig!Om osHos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Oksbøl får du chancen for at arbejde med elektronik i alt fra kampvogne og pansrede mandskabsvogne til artillerisystemer og specialiserede militærlastbiler. Vi er ikke bare et værksted – vi er en vital del af Danmarks forsvar og sørger for, at soldaterne altid kan regne med deres udstyr i marken.Vi er cirka 70 engagerede teknikere i Oksbøl og en del af et større netværk af 300 dygtige kollegaer i hele Vedligeholdelsesområde Vest. Vi lægger stor vægt på kvalitet og arbejdsmiljø, og vores værksted er certificeret efter ISO-9001 og ISO-45001.Om stillingenI stillingen får du en alsidig og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, hvor to dage ikke er ens. Du bliver en del af et engageret team, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne kollegaer og fagligt dygtige sektionsførere.Dine primære ansvarsområder vil omfatte fejlfinding, vedligeholdelse og reparation af elektronik i både hjul-og bæltekøretøjer samt mandbåren elektronik.Uanset om du allerede har kendskab til militært materiel eller er ny i dette fagområde, sørger vi for grundig oplæring og mulighed for videreuddannelse.Du får en fleksibel arbejdsdag med en lokal flekstidsaftale og 37 timers arbejdsuge, der inkluderer betalt frokostpause. Derudover tilbyder vi gode personaleforhold med adgang til kantine, frisk frugt og kaffeOm digDu er uddannet elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker, radio-/tv-fagtekniker eller har en lignende baggrund. Du trives i et miljø, hvor opgaverne kan variere fra dag til dag, og hvor din indsats har stor betydning. Du arbejder metodisk, engagerer dig og bidrager til et positivt og støttende fællesskab.Kørekort kategori B-C er en fordel, men ikke et krav.AnsættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Arbejdsstedet er i Oksbøl.Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Kontakt og ansøgningHvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overværkmester Henrik Karlskov på telefon 2544 7384.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 3266 5879.Ansøgningsfristen er den 16. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om Forsvarets VedligeholdelsestjenesteForsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Job Application Tips
- Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
- Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
- Research the company culture and values before applying
- Prepare examples of your work that demonstrate your skills
- Follow up on your application after a reasonable time period