Monday, October 27, 2025
Arbejdstilsynet

GDPR-jurist til informationssikkerhedsteam

Posted: 5 days ago

Job Description

Brænder du for databeskyttelse og informationssikkerhed? Og har du lyst til at arbejde i et team, der stræber mod at levere gode og operationelle løsninger af høj faglig kvalitet? Så er en stilling i Arbejdstilsynet måske noget for dig!Vi har en attraktiv og spændende stilling ledig til besættelse snarest muligt i vores team for databeskyttelse og informationssikkerhed.Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab Du kan se frem til en alsidig hverdag i kontoret for Jura og Forenkling, hvor vi har et stærkt fællesskab og nærværende ledelse. I samarbejde med dine kollegaer kommer du til at løse mange forskellige meningsfulde compliance-opgaver, som bidrager til Arbejdstilsynets opgave med at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.I dit kommende team er der fokus på overholdelse af databeskyttelseslovgivningen samt andre krav til offentlige myndigheder, særligt i relation til digitaliseringsdagsordenen, fx sikre netværk og systemer. Afhængigt af dine kompetencer og udviklingsønsker vil du kunne få opgaver så som:Rådgive, vejlede og besvare spørgsmål om samt udbedre kendskabet til databeskyttelse og informationssikkerhed i hele Arbejdstilsynet.Foretage juridiske vurderinger og bidrage med din juridiske faglighed i opgaver og projekter på tværs af Arbejdstilsynet.Drive arbejdet med risikovurderinger og konsekvensanalyser og sikre ’privacy by design’, når vi udvikler nye it-løsninger, herunder AI løsninger, i samarbejde med dygtige kolleger.Håndtere og følge op på sikkerhedshændelser.Føre tilsyn med Arbejdstilsynets leverandører og tage hånd om de overvågningsaktiviteter, som bliver igangsat af Beskæftigelsesministeriets databeskyttelsesrådgiver, departementet eller andre.Bidrage til ministerbetjeningen og andre opgaver af politisk karakter – Udarbejde og opdatere retningslinjer, procedurer, juridiske notater, aftaler, m.v.Udarbejde lovforslag og skrive bekendtgørelser, der tænker databeskyttelse ind i regelarbejdet på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesikringsområdet.Hvem er vi? I Arbejdsmiljøfagligt Center (AFC) udvikler og formidler vi regler om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøfaglig viden for løbende at betjene beskæftigelsesministeren og for at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats samt Arbejdstilsynets tilsyn.Kontoret for Jura og Forenkling består af 22 medarbejdere, hvoraf de fleste er jurister. Vi har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøloven og en række bekendtgørelser. Vi har også det overordnede ansvar for de juridiske rammer for tilsynet, herunder Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, og vi bistår de andre kontorer i AFC med juridisk sparring, deltager i projekter på tværs af Arbejdstilsynet og løser opgaver inden for forvaltningsret, cyber- og informationssikkerhed og databeskyttelse.Du bliver en del af et team i kontoret, som har hovedansvaret for, at Arbejdstilsynet overholder databeskyttelseslovgivningen samt de standarder og krav til cyber- og informationssikkerhed, som statslige myndigheder skal leve op til. Teamet består af 4 personer med forskellig faglig baggrund og to studentermedhjælpere. Teamet har i det daglige et tæt samarbejde med medarbejdere og chefer i hele Arbejdstilsynet på tværs af landet og løfter en bred vifte af opgaver.Du vil også blive en del af samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af Beskæftigelsesministeriets koncern og med vores koncernfælles databeskyttelsesrådgiver. Her finder du gode muligheder for at udvikle dig i et stærkt fagligt fællesskab. Du får en unik mulighed for at få omfattende erfaring med at arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed i praksis samt bred erfaring med regelarbejde og ministerbetjening. Det er vigtigt for os, at vi finder den rigtige vej for dig.Om dig Vi forestiller os, at du:er cand.jur. eller har en anden relevant juridisk baggrundhar en stærk faglighed på det databeskyttelsesretlige område samt eventuelt det offentlige retlige områdehar gode samarbejdsevnerer ansvarlig og ambitiøs samt evner at arbejde struktureret og selvstændigthar forståelse for og kan demonstrere en selvstændig håndtering af reglerne inden for databeskyttelsehar god forretningsforståelse og kan formidle kompliceret viden på en letforståelig mådeer opsøgende, nysgerrig og deltager aktivt i sparring med kollegaer.Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den offentlige forvaltning. Det vil også være en fordel, hvis du har interesse for den teknologiske udvikling.Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Rette kandidat kan ansættes som specialkonsulent.Dit daglige arbejdssted er Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø.Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Sofie Bisbjerg på tlf.nr. 7220 8740.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets Koncern HR på tlf.nr. 7220 5272.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 5. november 2025. Vi forventer at holde 1. samtaler den 10. november og 2. samtaler den 17. november 2025.Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

Related Jobs