Miljø- og Ligestillingsministeriet

Kontorchef til Miljø- og Ligestillingsministeriets departement

Posted: 7 minutes ago

Job Description

Vil du med på chefholdet i Miljø-og Ligestillingsministeriets departement? Så har du muligheden nu. Vi søger en chef med fokus på cirkulær økonomi og bæredygtigt forbrug. Er du en stærk leder, hvor god personaleledelse og inddragelse af interessenter er i fokus? Så har vi kontorchef-stillingen til dig. Om stillingen Stillingen er i vores kontor for Cirkulær økonomi. Du vil som kontorchef arbejde bredt med cirkulær økonomi og affald med særligt fokus på implementering af politiske aftaler.I kontoret arbejder vi med at fremme cirkulær økonomi, og dette ikke blot med genanvendelse og genbrug som virkemidler, men i højere og højere grad med systemforandringer, adfærdsændringer og produktdesign. Hvordan bruger vi mindre, hvordan bruger vi længere, hvordan istandsætter vi og hvordan bruger vi igen.Vi har fingrene nede i alt fra plastik, biler og tekstiler over emballage og strømlinet affaldssortering til skibsophugning, bygge- og anlægsaffald og råstofindvinding.Du vil få personaleansvar for ca. 22 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Du vil have ansvaret for at levere kontorets resultater og for ministerbetjening af høj kvalitet. I en ofte travl hverdag er det dig, der prioriterer og sætter strategisk retning.KvalifikationerVi forventer, at du er en stærk leder, der kan skabe engagement og følgeskab blandt dine medarbejdere – og levere gode resultater. Din ledelsesstil er motiverende, anerkendende og inddragende. Og du trives med at arbejde i spændingsfeltet mellem faglig kompleksitet og politiske dilemmaer.Derudover lægger vi vægt på, at du har:En stærk faglig profil med relevant kandidatuddannelse.Politisk forståelse og evner at sætte tydelig strategisk retning med fokus på udsyn og nytænkning.Erfaring med interessentvaretagelse og er god til at opbygge og benytte stærke netværk.Erfaring med strategisk og faglig ledelse, og skabelse af effektive arbejdsprocesser.En helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen og kan sikre opgavernes prioritering.Stærke samarbejdsevner og evner at kommunikere klart og enkelt med modtageren for øje.Fokus på fælles trivsel og blik for at udvikle kontorets medarbejdere, ligesom du som en naturlig del af din ledelsesstil bidrager til en konstruktiv og ærlig feedback.Høj arbejdskapacitet med et godt overblik og gennemslagskraft.Derudover ser vi gerne, at du har erfaring fra centraladministrationen.Du vil som kontorchef i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement blive del af en stærk ledelsesgruppe, der har fokus på god ledelse og arbejder ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering.Hvem er vi?Naturbevaring, miljøhensyn og grøn omstilling af samfundet – samt ligestilling mellem kvinder og mænd og LGTB+ personer er nogle af Miljø- og Ligestillingsministeriets kerneopgaver. På miljøområdet balancerer vi opgaveløsningen grønt, trygt og effektivt. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund.Ud over departementet består Miljø- og Ligestillingsministeriet af Miljøstyrelsen. Det samlede ministerområde beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Miljø- og Ligestillingsministeriets koncernledelse består pt. af departementschefen, fire afdelingschefer og en styrelsesdirektør.Dine løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og ønskes besat på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelse evt. ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 37.Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen, og for kontraktansatte er ansættelsesområdet Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.Stillingen er til besættelse senest pr. 1. februar 2026.Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Hansen på telefonnummer 4190 5252. Ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakteHR-partner Gitte Berg Kristensen på telefonnummer 2361 9631.Sådan søger du stillingenHar stillingen din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamensbevis m.m. senestfredag den 21. november 2025, kl. 10.00.Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.Vi forventer at holde første samtalerunde fredag den 28. november 2025 og anden samtalerunde fredag den 5. december 2025. Som led i rekrutteringen indgår der et testforløb mellem første og anden samtale.Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

Related Jobs