Operationsbefalingsmand til Stations- og Patruljetjenesten Grønland ved Arktisk Kommando i Aalborg
Posted: 5 days ago
Other
mid
Job Description
Har du lyst til at gøre en forskel for Forsvarets stationer i Grønland og prøve kræfter med en spændende stilling i Stations- og Patruljetjenesten Grønland(Aalborg)/Arktisk Kommando (SPG/AKO)?Om osStations- og Patruljetjenesten i Grønland (SPG) er en enhed under operations-støtteafdelingen ved AKO. SPG har sin faste kadre placeret i Aalborg, og det er her, du vil få din placering.SPG kerneopgave er drift- og vedligehold af stationerne i Nordøstgrønland samt operationsstøtte til Slædepatruljen Sirius.Vi yder derfor sagsbehandling for alt vedrørende Station Nord, Station Daneborg, Station Mestersvig, Station Grønnedal og Station Kangerlussuaq.SPG i Aalborg er en lille enhed med pt. 10 medarbejdere, som indeholder chef, leder administration, 4 stationssagsbehandlere og 4 logistikere. Du vil indgå i teamet som operationsbefalingsmand.I SPG vægter vi tillid, ærlighed og godt humør i dagligdagen som nogle af vores vigtige hjørnesten i arbejdet med at støtte Arktisk Kommando og stationerne i Grønland. I situationer, hvor arbejdsbelastningen er høj, står vi sammen skulder ved skulder og hjælper hinanden på tværs af hele enheden.Enheden rekrutterer og udvælger hvert år personel til tjeneste på stationerne i Grønland i samarbejde med psykologerne fra selektionssektionen i PKOM. Skræddersyr uddannelsen for disse i samarbejde med Jægerkorpset/Sirius Squadron og sender dem efterfølgende afsted til 2 års tjeneste. I disse 2 år udvikles og støttes de 24/7/365 fra enheden i Aalborg.Enheden sørger for at Forsvarets stationer fungerer og planlægger al drift og vedligehold af stationerne herunder rekvirering af byggematerialer og håndværkere.Enheden planlægger og gennemfører logistik til understøttelse af stationer samt Slædepatruljen Sirius operative indsættelse.Enheden udarbejder input til og afprøver materiel til anvendelse i Arktis.Enheden gennemfører øvelser i Arktis.Enheden koordinerer med myndigheder samt eksterne leverandører og samarbejdspartnereOm stillingenDenne stilling er speciel, fordi enheden er speciel.Som operationsbefalingsmand (OBM) vil du skulle indgå som en fleksible stedfortræder for SPG stationsansvarlige.OBM Opgaver Er Planlægning og gennemførelse af eventuel stationsforstærkning ifm. uddannelse, operationer og øvelser ved stationerne Planlægning og gennemførelse af vintertræningsmodulet for STNSPEC forskole Koordination og støtte vedr. uddannelse af SPG Reserve samt evt. arktisk træning ved eksterne enheder. Planlægning, koordination og gennemførelse af optagelsesprøver til STNSPEC Forskole Koordination, monitering og forløbskontrol af uddannelsen for STNSPEC forskole. Planlægning og monitering af omskoling til KØTJ, maskiner og materiel på stationer. Deltage i udarbejdelse 6 årsplaner for drift- og vedligeholdelse af etablissement, inklusiv brændstofanlæg. Deltage i 24/7 rådgivning af personel på stationerne ift. D&V af etablissement, køretøjer og materiel. Udarbejdelse af kemisk risikovurdering for stationerne.Du kan forvente at skulle rejse til stationerne i Grønland og hovedkvarteret i Nuuk i kortere perioder. Dette vil være planlagt forud med dig.Stillingen kræver en person, som kan holde flere bolde i luften samtidig, da du vil indgå i en enhed, der arbejder med mange opgaver og samarbejdspartnere. Det er en fordel, hvis du har kendskab til stationstjenesten i Grønland.Om digVi forestiller os, du er oversergent, alternativ sergent med et godt udviklingspotentiale.Du er udadvendt, imødekommende, serviceminded, fleksibel og positiv. Du er tolerant og evner at bidrage aktivt til, at få et samarbejde til at fungere med dine kollegaer på trods af forskelligheder og store geografiske afstande.Du kan arbejde selvstændigt og systematisk inden for givne rammer.AnsættelsesvilkårStillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.Dit faste tjenestested er Aalborg.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.Kontakt og ansøgningHvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte MJ Kent Peter Rønshøj, FKO-A-CHSPG@MIL.DK 20 75 94 01.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Ansøgningsfrist er 20. november 2025. Vi forventer at gennemføre samtaler herefter og besætte stillingen snarest efter.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om Arktisk KommandoArktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
Job Application Tips
- Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
- Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
- Research the company culture and values before applying
- Prepare examples of your work that demonstrate your skills
- Follow up on your application after a reasonable time period