Job Description

Konsulenthuset ballisager søger for Thy-Mors EnergiProjektcontroller til grønne energiprojekter – med styr på struktur, tal og samarbejdeEr du typen, der får energi af at skabe overblik, få processer til at spille og hjælpe kollegaer med at lykkes? Vil du bruge din struktur og økonomiske forståelse til at understøtte den grønne omstilling – i et lokalt forankret fællesskab, hvor vi løfter i flok? Så læs med her:Vi er et andelsselskab ejet af ca. 44.000 andelshavere på Thy og Mors, og vi arbejder for at skabe lokal udvikling gennem grøn energiproduktion og lokalt ejerskab. Hos os handler det om ordentlighed, samarbejde og at tage ansvar for fremtidens energi.Din rolle hos osStillingen er nyoprettet og med din nysgerrighed og naturlige lyst til at være på forkant, skal du blandt andet hjælpe projektlederne med at forfine og ensarte den nuværende projektmodel og lette andre arbejdsgange.Som projektcontroller bliver du det solide fundament under vores projekter og er bindeleddet mellem projektlederne, direktionen og resten af organisationen. Med andre ord bliver du kendt for at være en serviceminded sparringspartner, der kan samle op, skabe overblik og sikre kontinuitet; for både din leder/direktør Michael Lyhne og dine projektleder-kolleger.Dine vigtigste opgaver bliver at:Indsamle statusopdateringer fra projektlederne og udarbejde rapporter til direktionen samt fungere som sparringspartner for direktøren.Opdatere og vedligeholde projektplaner, koordinere mødemateriale og referater samt sikre korrekt arkivering af dokumentation.Skabe struktur og overblik i projektprocesser, filer og rapportering på tværs af projekterne.Identificere og håndtere økonomiske og operationelle risici tidligt, så projekterne gennemføres inden for rammerne.Du ved, at du lykkes i rollen når teamet oplever, hvor stor en forskel din indsats gør, og spørger: ”Hvordan klarede vi os uden dig?”.Du har skabt klare strukturer i filsystemer, projektmodeller og arbejdsprocesser, så det er nemt at overskue, hvad der skal afleveres og hvornår. Kvartalsrapporteringen og samarbejdet med økonomiafdelingen kører godt og effektivt, og du har skabt rum til, at dine projektleder-kollegaer kan fokusere på deres kerneopgaver.Hvem er du?Du trives, når der er styr på tingene, og du kan hjælpe andre med at lykkes. Du arbejder struktureret, tager initiativ, følger op og ser sammenhænge mellem tal, planer og mennesker.Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund – fx cand.merc., cand.scient.pol. eller en professionsbachelor i offentlig administration, økonomi eller projektledelse. Vi lægger desuden vægt på, at du har betydelig erfaring fra en lignende stilling, svarende til flere års relevant arbejde på enten bachelor- eller kandidatniveau.Derudover har du solid erfaring med – og ikke mindst forståelse for - økonomirapportering og projektledelse, og gerne også erfaring med faglig ledelse.Kendskab til Business Central vil være en fordel i rollen.Dit nye teamDét der gør Thy-Mors Energi særligt beskriver din kommende kollega, projektleder Jonas, her:”Jeg føler mig både fagligt og menneskeligt værdsat her. Vi har et stærkt fællesskab, hvor der er plads til grin, sparring og forskellighed”Du bliver en del af et engageret team med høj energi, humor og gensidig respekt. Vi støtter hinanden, deler viden og fejrer både de små og store sejre sammen. Her er der kort vej til beslutninger, høj grad af tillid og plads til at tage ansvar. Vi sørger for et grundigt introforløb, så vi fra start kan lære hinanden at kende og skabe et godt fundament for samarbejdet.Vil du være med til at skabe struktur og fremdrift i den grønne omstilling?Så klik på “Søg her” og upload dit motiverede CV snarest muligt og senest 8/12-2025.Rekrutteringsprocessen varetages af Konsulenthuset ballisager. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Annette Hansen på tlf. 30 62 89 23 eller aha@ballisager.com

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period