Sagsbehandler til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling i Vordingborg eller København
Posted: 6 days ago
Other
mid
Job Description
Chefsergent søges til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling.Om osOperationsafdelingen indgår i Operationsdivisionen og rummer både et nationalt og et internationalt element, ligesom vi også har ansvaret for den militære sikkerhed i Hjemmeværnet. Foruden chefen er der 12 - 14 medarbejdere i afdelingen. Nationalt Operationselement består af seks personer og omgangstonen er uhøjtidelig og lun.Generelt skal afdelingen skabe og udvikle grundlaget for, at Hjemmeværnet, som en frivillig, militær beredskabsorganisation, kan støtte Forsvaret, politiet og andre beredskabsmyndigheder bedst muligt.Frihed under ansvar samt initiativ og handlekraft er nøgleord hos os. Vi kender ikke altid dagen, hvorfor merarbejde og ad hoc opgaver kan forekomme. Vi prioriterer som udgangspunkt den personlige kontakt til kollegaerne, men hjemmearbejdsdage er naturligvis en mulighed.Om stillingenNationalt Operationselement varetager Hjemmeværnets nationale opgaveløsning og beredskab i et meget bredt perspektiv og du vil få berøring med mange forskellige sagsområder og du vil skulle samarbejde med både ansatte og frivillige soldater.Stillingen er en administrativ stilling, og indeholder sagsbehandling blandt andet i relation til Hjemmeværnets vagthavendeordning inkl. bestemmelsesgrundlag samt action cards, operative kommunikationsplatforme (SINE, ENS, SITAWARE, REEVAPOL, m.m.).Sagsområdet medfører berøring med øvrige afdelinger i Hjemmeværnsstaben, men også med Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, de operative kommandoer og Center for Beredskabskommunikation under Rigspolitiet/Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Hjemmeværnskommandoen er i færd med at opbygge en operativ stab, som du vil skulle indgå i.Du vil desuden skulle bidrage til stabens løbende rapporterings- og ledelsesinformationsopgaver og i den forbindelse følge med i om Hjemmeværnet lever op til de fastsatte beredskabskrav. Dette indebærer bl.a. at du skal samle bidrag fra Hjemmeværnets myndigheder og præsentere disse på den månedlige aktivitetsbriefing for Hjemmeværnsledelsen.Vi vægter muligheden for efteruddannelse højt, og du vil få gode muligheder for at kompetenceudvikle dig. Stillingen giver gode muligheder for selv at tilrettelægge hvordan og hvornår du løser dine opgaver.Du vil på sigt skulle indgå i Hjemmeværnskommandoens vagthavendeordning (tilkaldevagt), men naturligvis ikke før du vurderes at være klar til dette. Deltagelse i vagthavendeordningen bidrager til at man får et godt indtryk af de mange forskellige opgaver der løses 24/7/365 af de frivillige i Hjemmeværnet og dermed ”kernen” af Hjemmeværnets opgaveløsning.Har du kompetencer og interesse inden for ovenstående brede område? Så er stillingen som sagsbehandler i det nationale operationselement, i Operationsafdelingen ledig til besættelse snarest muligt.Om digStillingen ønskes besat af en erfaren chefsergent, men kan også søges af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale, som vurderes klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.Du er en erfaren befalingsmand, med en alsidig tjenestebaggrund i Forsvaret, gerne med kompetencer der rimer på ovenstående. Du må gerne have kendskab til Hjemmeværnet, men det er ikke et ubetinget krav. Du har lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og bidrage til at Hjemmeværnet opstiller og uddanner kapaciteter til støtte for Forsvaret, politiet og det civile samfund.Det forventes, at du er en rutineret IT bruger (Word, Excel, Power Point og SharePoint) og at du kan anvende diverse stabsstøtteværktøjer (herunder Workzone, DeMars og meget gerne HJV.DK). En supplerende uddannelse i stabsstøtteværkstøjerne vil naturligvis kunne gives.Du er helhedsorienteret og struktureret og du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Opgaverne i afdelingen er mangeartede og dukker indimellem op med kort varsel.Du er positiv og løsningsorienteret og ikke bange for at lære noget nyt. Du er velformuleret på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.AnsættelsesvilkårStillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.Dit faste tjenestested er Vordingborg eller Kastellet, det aftales inden ansættelsesstart.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.Kontakt og ansøgningHvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen på tlf.: +45 3031 0769, på FIIN: HJK-CHOPS eller mail: HJK-CHOPS@MIL.DK eller lederen af nationalt operationselement, major Henrik Beier-Christiansen på tlf. 7282 0050, på FIIN: HJK-OPS-NO01 eller mail: HJK-OPS-NO01@MIL.DK.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Ansøgningsfristen er 16. november 2025 og vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart herefter. Tiltrædelse snarest muligt – gerne 1. januar 2026.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om HjemmeværnskommandoenHjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
Job Application Tips
- Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
- Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
- Research the company culture and values before applying
- Prepare examples of your work that demonstrate your skills
- Follow up on your application after a reasonable time period