SJF Bank

Selvstændig forretningsudvikler med stærkt kundefokus i SJF Bank

Posted: Nov 13, 2025

Job Description

Vi søger en struktureret og forretningsorienteret forretningsudvikler til at støtte kundedirektøren og sikre fremdrift i nogle af vores vigtigste indsatser i SJF Bank.Som en del af holdet i afdelingen Kunder, er du med til at sikre både udvikling og opfølgning på samarbejdet med vores privatkunder. Du bliver en central rolle i både udvikling og implementering af nye kundekoncepter samt opfølgning på indsatser og resultater på privatområdet.Kundeområdet er i helt særligt fokus i 2026, fordi det er omdrejningspunktet på de kommende moduler på vores interne uddannelse, og du bliver en del af den udvikling, der skal sikre kundeoplevelser i verdensklasse.Dine opgaver vil bl.a. omfatte:Projektledelse -og styring af nye projekter for f.eks. kundekoncepterImplementering af nye koncepter og opfølgningsværktøjer herunder nyt CRM systemFormidling og sparring med relevante stakeholders på tværs af organisationenStrategisk support til kundedirektørenAnalyse af data samt præsentation af indsigterDin arbejdsplads bliver på vores hovedsæde i på havnefronten i Holbæk.Hvad tæller for dig?Vi byder dig velkommen til et stærkt fællesskab, hvor engagerede kolleger samarbejder tæt og anerkender hinandens succeser. En kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Vi giver plads til det, der tæller for dig – dine idéer, din faglighed og dine ambitioner. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling.Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Du får 7 ugers frihed hvert år og mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde tilpasset dine behov og hverdagen i din afdeling. Sammen med dine kolleger bliver du løbende uddannet i vores værdier, kultur og adfærd. Og du får attraktive vilkår som god pensionsordning, fri telefon, gruppelivs-, sundheds- og tandforsikring samt en sund og varieret frokostordning.Hvad tæller for os?Vi forestiller os, at du har flere af nedenstående kvaliteter:Brænder for at udvikle værktøjer der skaber den excellente kundeoplevelse.Har en vindermentalitet og brænder for at skabe resultater.Kan arbejde selvstændigt med projekter og trives med mange bolde i luften.Har erfaring med finansiel rådgivning af privatkunder.Har stærk forretningsforståelse og kan hurtigt sætte dig ind i strategiske mål, kundesegmenter og kommercielle sammenhænge.Er skarp til at analysere data og omdanne indsigter til konkrete anbefalinger. Derudover er du superbruger i MS365 og har erfaring med at producere præsentationsmaterialer og analyser.Arbejder struktureret og systematisk, og formår at holde fremdrift og overblik i projekter med mange aktører.Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt.Eventuelt har erfaring med implementering af CRM system.Er du interesseret?Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 24. november. Vi holder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet det rette match.Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundedirektør Nicholaj Dyrholm Frimann på telefon 61 15 88 66, eller Talent Acquisition Specialist Eva Nestler på telefon 20 23 69 54. Vi glæder os til at høre fra dig!Nyt navn, samme værdierDen 20. maj 2025 skiftede vi navn fra Sparekassen Sjælland-Fyn til SJF Bank. Læs mere om navneskiftet her Det er summen af os, der flytter noget Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster stræber vi i SJF Bank efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og driver virksomhed i vores lokalsamfund. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen. Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.Vi er i vækst og har store ambitioner, og netop derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. I SJF Bank kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Hos os er det ikke én person, én idé eller én løsning, der skaber resultaterne – det er summen af os.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In