Nuuday

Senior Public Affairs Advisor

Posted: 2 days ago

Job Description

Vil du være med til at sætte den politiske dagsorden for fremtidens digitale Danmark?Om jobbetHos Nuuday arbejder vi hver dag for at gøre teknologi meningsfuld – for mennesker, virksomheder og samfundet. Vi står midt i en spændende transformation, hvor ny teknologi, digitalisering og politiske rammevilkår konstant ændrer vores virkelighed. Det stiller krav til vores evne til at forstå og påvirke de beslutninger, der afgør udviklingsveje for vores branche. Her kommer du kommer ind i billedet.I stillingen som Senior Public Affairs Advisor får du en nøglerolle i bestræbelserne på at forbedre Nuudays position i det politiske landskab. Du skal være med til at udvikle og eksekvere vores Public Affairs-strategi og sikre, at Nuuday har de bedste forudsætninger for at bidrage til den digitale samfundsudvikling.Du bliver en del af Corporate Affairs, som samler Ekstern Kommunikation, Intern Kommunikation, ESG og Public Affairs, og du får et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af forretningen.Dine opgaverSom Senior Public Affairs Advisor får du en rolle med både strategisk og operationel tyngde. Du kommer blandt andet til at:Udvikle og implementere Public Affairs-initiativer, der understøtter Nuudays forretningsmål og strategiske retning.Rådgive ledelsen og forretningen om politiske tendenser, regulatoriske forhold og beslutningsprocesser med relevans for tele-, medie- og digitaliseringsområdet.Opbygge og vedligeholde stabile relationer til politikere, embedsmænd, brancheorganisationer og andre nøgleinteressenter.Bidrage i det politiske arbejde i relevante branchefora som fx Dansk Industri, Dansk Erhverv, Teleindustrien og Danske Mediedistributører.Være en engageret sparringspartner for dine kollegaer i Corporate Affairs og bidrage til at forbedre Nuudays samlede eksterne position.Om digDu er en erfaren rådgiver med solid forståelse for det politiske maskinrum. Du trives i krydsfeltet mellem politik, teknologi og forretning. Du formår at skabe relationer på tværs af sektorer og har en god forståelse af, hvordan politiske beslutninger påvirker virksomheders muligheder. Det vigtigste er dog, at du medbringer solide faglige og metodiske erfaringer og er en både omgængelig og engageret kollega.Vi forestiller os, at du:har en relevant uddannelsehar flere års erfaring med politisk interessevaretagelse – fx fra Christiansborg, konsulentbranchen, en brancheorganisation eller en større virksomhed.har et solidt netværk blandt relevante beslutningstagere og en naturlig evne til at opbygge tillidsfulde relationer.har en god evne til at forstå og håndtere komplekse problemstillinger.har god forretningsforståelse og kan navigere i en stor organisation.behersker dansk og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt.Vi tilbyderHos Nuuday får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling i takt med den hurtige teknologiske udvikling. Du får fleksibilitet og mulighed for at lære nyt hurtigt samt at opnå et ansvar, der matcher dine evner og ambitioner. Du vil indgå i et engageret og inkluderende team, der mener, at arbejdsmiljøet skal være både fornøjeligt, sikkert og inspirerende.Praktisk informationFor yderligere information om stillingen kan du kontakte Head of Public Affairs, Rasmus Raabjerg Nielsen, på mail rarani@nuuday.dk eller på telefon +4522501849.Send gerne dit motiveret CV snarest – vi indkalder løbende til samtaler.Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriereAnsøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CVAnsøgningsfrist: 21/11/2025Kontaktperson: Rasmus Raabjerg Nielsen, på mail rarani@nuuday.dk eller på telefon +4522501849.Arbejdssted: Teglholmsgade 1, KøbenhavnNuuday – We make sense with technologyHos Nudaay er vi 3.000 dedikerede medarbejdere, der på tværs af vores seks brands – YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper, eesy og Relatel – arbejder målrettet på at sætte retningen for Danmarks digitale fremtid. Vi befinder os midt i en spændende transformation, hvor vi ikke blot revolutionerer vores IT-systemer, men også skaber innovative digitale kundeoplevelser, der sætter nye standarder for, hvordan danskere, virksomheder og samfundet interagerer med teknologi i hverdagen. Hos Nuuday finder du en kultur præget af mangfoldighed, samarbejde og udvikling. Uanset hvor du arbejder, eller hvilket brand du er en del af, er én ting fælles for os alle: En passion for at skabe løsninger, der gør en forskel. Vi sætter en ære i at forstå vores kunder, og vi ser fremtiden som en mulighed for konstant at udvikle og forbedre os. Vi tror på, at et stærkt fællesskab lægger fundamentet for store resultater, og hos os er der altid plads til dem, der tør tænke nyt, tage ansvar og være med til at bane vejen. Vil du være med?" Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In