Skatteministeriet

Skatteministeriet søger en chauffør til skatteministeren

Posted: 14 hours ago

Job Description

Er du en rutineret og dygtig chauffør? Trives du med en dynamisk hverdag med varierende arbejdstider, og har du evnen til at bevare overblikket i pressede situationer? Vil du helt tæt på det politiske liv? Så er du måske skatteministerens nye chauffør. Om os Stillingen som chauffør er placeret i Minister- og Departementschefssekretariatet, som består af 12 dygtige og engagerede medarbejdere. Sekretariatet har ansvaret for at bistå minister og departementschef i det daglige arbejde og varetager opgaver i relation til bestilling, koordinering og prioritering af sager til og fra minister og departementschef, håndtering af post, kalenderstyring, mødeforberedelse samt kontakten til Folketinget, herunder udvalg og ordførere. Forkontoret sikrer således dag-til-dag servicering af minister og departementschef i tæt samarbejde med det øvrige departement, samt ledsager ministeren til møder og arrangementer.Dine arbejdsopgaverDin primære arbejdsopgave er den daglige kørsel for skatteministeren. Dette indebærer kørsel mellem hjem og ministerium samt kørsel til møder og andre aktiviteter. Skatteministeren holder primært til i København, men har gøremål over hele Danmark, hvorfor du vil bistå med kørsel rundt i hele landet. Foruden kørsel kan der være praktiske opgaver undervejs på turene, du skal bistå med.Du vil indgå i et team med en anden chauffør for skatteministeren, hvor I skiftevis varetager den daglige kørsel for ministeren. Om dig Du har kørekort til minimum personbil og gode køretekniske egenskaber. Det forudsættes, at du som en del af ansættelsen gennemgår og består politiets køretekniske kursus, samt at du kan vedligeholde det ved årlige prøver. Det forventes, at du har et godt overblik og evner at læse trafikken. Derudover kan du planlægge og strukturere kørslen, ligesom du med ro kan håndtere de uforudsete ændringer, der måtte opstå i den daglige kørsel.Der lægges vægt på, om du har erfaring med at arbejde som chauffør for en VIP’er (det kan være en minister, erhvervsleder eller lign.), men det er ikke afgørende for at søge stillingen. Derudover forventer vi, at du er: præsentabel, loyal og pålidelig ansvarlig og har en professionel tilgang til dine opgaver stabil og samarbejdsvillig servicemindet fleksibel og indstillet på varierende arbejdstider Arbejd tæt på det, der tæller I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for skatteforvaltningen. Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der er også plads til det sociale.Kontakt og ansættelsesvilkårSend din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10 den 27. november 2025. Der indkaldes til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Katrine Marie Bork Davidsen på telefonnummer 72 37 77 54. Tiltrædelse er hurtigst muligt.Du ansættes i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område samt Organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv. Der er tale om en fuldtidsstilling. Ministerchauffører er ikke omfattet af arbejdstidsreglerne for statens tjenestemænd, men af cirkulære om fridage og særligt tillæg for ministerialbetjente m.fl., der virker som chauffører for ministre mv.Det indebærer bl.a., at du ikke har en højeste tjenestetid. Som godtgørelse herfor ydes et særligt tillæg. Stillingen indebærer derfor skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde. Du skal desuden være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen , og at du kan fremvise en straffeattest.Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet her .Om Skatteministeriet’Vi sikrer fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor’I Danmark, hvor den offentlige sektor er finansieret af skatter og afgifter, spiller skattesystemet og administrationen af området en nøglerolle. Det er en forudsætning for, at alle andre dele af det offentlige Danmark kan varetage deres kerneopgave. I Skatteministeriets departement er vi derfor med til at skabe rammerne og sætte retningen for et velfungerende skattesystem og en veldrevet skatteforvaltning, som der er tillid til. På den måde er vi med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark.Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In