Souschef til Kontor for Nationalt Forsvar og Cyber i Forsvarsministeriets departement
Posted: 3 days ago
Job Description
Er du interesseret i at tage en del af ledelsesansvaret i gennemførelsen af en historisk styrkelse af Forsvaret? Vil du være med til at sikre stabilitet, sikkerhed og tryghed for alle i rigsfællesskabet? Vil du være med til at sætte dagsordenen for udviklingen af dansk cyberforsvar? Og sætter du en ære i at betjene den politiske og departementale ledelse? Så har du muligheden nu!Om osEuropa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig, og arbejdet for demokrati, stabilitet og frihed har ikke været vigtigere i mange år.Forsvarsministeriets område står over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring. I Forsvarsministeriets Afdeling for Sikkerhed og Operationer er det vores ansvar at sikre efterlevelse af regeringens og forsvarsministerens strategiske retning for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik. Vi arbejder for at udvikle internationale partnerskaber og samarbejder, der understøtter Danmarks sikkerhed, og som værner om vores værdier.I Kontoret for Nationalt Forsvar og Cyber arbejder vi med højaktuelle politiske sager med kort aftræk såvel som analyser med længere sigte. Vi er bl.a. med til at udforme det politiske beslutningsgrundlag og rammerne for Forsvarsministeriets myndigheders planlægning af aktiviteter i Kongeriget Danmark og i vores geografiske nærområde. Kontoret bidrager derudover til varetagelse af den nationale krisestyring. Endelig har kontoret – i tæt samarbejde med Kontor for Efterretning og Cyber – lige nu ansvaret for udviklingen af cyberforsvarsområdet.Kontoret har en stor berøringsflade på tværs af Slotsholmen og i internationalt regi, da vi løser vores opgaver gennem samarbejde med en lang række myndigheder og aktører i både ind- og udland.Vi er et lille kontor, der arbejder tæt sammen i et uformelt miljø og med en god og varm omgangstone, hvor vi løser opgaver på et højt fagligt niveau.Om stillingenSom souschef vil du komme til at spille en central rolle i den videre udvikling af kontoret og vil sammen med kontorchefen udgøre kontorets ledelse. Du skal kunne sikre både strategisk fremdrift og daglig drift i en kompleks og politisk styret organisation.Dette indebærer blandt andet, at du:· Holder overblik over og indgår i planlægning, koordinering og prioritering af kontorets opgaver og projekter, så de bliver løst rettidigt og med høj kvalitet.· Sammen med kontorchefen leder og udvikler medarbejdere, skaber motivation og sikrer et godt samarbejdsmiljø.· Omsætter politiske mål til konkrete indsatser og sikrer, at afdelingen arbejder i samme strategiske retning.· Sikrer klar kommunikation, både internt til medarbejdere og eksternt til samarbejdspartnere og andre myndigheder.· Er stedfortræder for kontorchefen på diverse møder, herunder chefmøder og møder af faglig, strategisk karakter.Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse og stort ansvar. Du forventes at tage ejerskab for kontorets opgaver og selvstændigt drive dem fremad - samtidig med at du kan forvente at trække på støtte fra dygtige kolleger. Kontorets opgaver har så høj kompleksitet, at vi kun lykkes, hvis vi drager nytte af vores forskellige baggrunde og færdigheder og samarbejder om at løse opgaven.Der kan være stor uforudsigelighed og forekomme perioder med spidsbelastninger, hvorfor der er behov for, at vi fra tid til anden står til rådighed - også uden for normal arbejdstid. Vi lægger stor vægt på godt kollegaskab og på det sociale sammen med de andre kontorer i afdelingen og det øvrige departement. Vores opgave er at beskytte Danmark – det arbejde er ikke for sjov – men det må gerne være sjovt at gå på arbejde.Om digVi forventer, at du har militær uddannelsesbaggrund eller en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur., eller cand.polit. Derudover forventer vi, at du kan bidrage med:· Solid erfaring med betjening af det politiske niveau i centraladministrationen og en klar forståelse for at tilpasse sagerne både i indhold og formidling.· Stærke faglige og analytiske kompetencer samt vilje og evne til at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger.· Erfaring med projektstyring og strukturering af komplekse sagsforløb.· Kendskab til cyberforsvarsområdet.· Evnen til at gå forrest i at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.· Stærke værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII). Dertil forventes det, at du kan klæde beslutningstagerne bedst muligt på ved at formidle komplekst fagligt indhold på en enkel og letforståelig måde i skrift og tale på engelsk og dansk.AnsættelsesvilkårDu er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.Hvis du er officer fra Forsvaret, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant, og er i gang med eller optaget på MMS, og i øvrigt har den rette profil hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen ved funktion i højere stilling.Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Anja Baldorf på tlf. +45 3266 5951.Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København KVI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Teppel på ate@fmn.dk eller telefonisk +45 6187 1995 eller souschef Uffe Monrad Dueholm på umd@fmn.dk eller telefonisk +45 6187 1645.Ansøgningsfrist den 14. november 2025.Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk
Job Application Tips
- Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
- Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
- Research the company culture and values before applying
- Prepare examples of your work that demonstrate your skills
- Follow up on your application after a reasonable time period