Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Systemejer til betalingsområdet

Posted: 4 minutes ago

Job Description

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen giver, gennem forskellige systemer, borgere og virksomheder mulighed for at indbetale skatter og afgifter via en række forskellige løsninger, fx kortbetalinger, MobilePay, bankoverførsler, BetalingsService og LeverandørService. Vi ønsker at styrke dette område, så vi fremover har et single point of contact og kan formidle relevante opgaver og information internt i udviklingsorganisationen og øvrige styrelser samt til eksterne leverandører af løsninger. Om jobbet Du bliver en del af kontoret Skattekontoen, som administrerer og vedligeholder opkrævningssystemerne Skattekontoen og KOBRA. Alle virksomheder i Danmark har en Skattekonto, som er deres indgang til betalinger og opkrævninger, og som samtidig giver dem et overblik over deres samlede mellemværende med SKAT. KOBRA kender du måske, hvis du på et givent tidspunkt har haft enten restskat eller B-skat.Du skal som systemejer på betalingsområdet være broen mellem de eksterne udbydere af betalingsydelser og de enkelte områder internt i Skatteforvaltningen. Det dækker både over support internt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen såvel som support til de forretningsområderne i Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Motorstyrelsen, som er ejere og brugere af IT-løsningerne.Du skal bidrage med teknisk indsigt og assistere teams og projekter med at definere, hvordan løsninger skal udarbejdes og samtidigt have overblik over den overordnede målarkitektur. Du vil også blive aktivt involveret i forretningsudvikling på området, herunder fx implementering af nye betalingsmetoder eller ændringer til eksisterende betalingsmetoder. Og du vil have den tekniske kontakt til de eksterne serviceudbydere, og herunder bistå udviklingsområderne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i deres daglige drift i tilfælde af udfordringer. Hvem er du? Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling eller har kendskab til betalingsformidlingsområdet på anden vis. Du søger faglig udvikling i et komplekst systemlandskab, hvor du gerne vil arbejde både i bredden og dybden med vores betalingsintegrationer.Du har gerne en videregående relevant uddannelse som f.eks. datalog eller ingeniør og besidder en bred viden om teknologier samt deres anvendelse i systemer (data, integration, teknik, aftaler, sikkerhed mv.). Herudover kan du fremvise resultater fra større og/eller komplekse projekter, gerne med integration indenfor betalingsområdet. Du har gode kommunikationsevner, både i skrift og tale. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, så koordinering og opgavestyring imellem mange interessenter falder naturligt.Vi har en fælles målsætning om, at du skal opnå succes i jobbet hos os. Vi forventer derfor, at du bidrager med proaktivitet for at sikre deadlines, og at du har lyst til at lære og sætte dig ind i komplekse IT-faglige og forretningsmæssige problemstillinger. Til gengæld bidrager vi med et stærkt fagligt miljø og en kultur, hvor fokus på god kommunikation sikrer samarbejdet mellem forretningseksperter, IT-kolleger og leverandører.Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt. Hvad tilbyder vi? Vi er 21 kollegaer i kontoret, som arbejder professionelt og kvalitetsbevidst med Skattekontoen og Kobra. Den aktuelle stilling vil være et nyt ansvarsområde i kontoret, men fra begge vores systemer har vi forbindelse med eksterne betalingsformidlere, så der er gode sparingsmuligheder. Vi har mange forskellige baggrunde og forskellig anciennitet i Skatteforvaltningen - fra nyansatte til 40+ år, men alle med et højt fagligt niveau. Vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden for at øge kvaliteten af vores arbejde. Vi er præget af en flad struktur og lægger vægt på vidensdeling og læring samt, at vi har det sjovt og udfordrende, når vi arbejder.Du skal være forberedt på en stejl læringskurve, hvor vi vil sørge for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, og samtidig får du tilknyttet en makker, som vil hjælpe dig godt i gang også med de praktiske ting. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling. Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 3. november 2025. Vi afholder samtaler løbende.Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kim Olsen på tlf. 72 37 69 79.Vi forventer at benytte personanalyse og logisk analyse i rekrutteringsprocessen.Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk .Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

Related Jobs