Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Teamchef der brænder for beskæftigelsesindsatsen

Posted: 5 days ago

Job Description

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) søger vi en ny chef til STAR Vestdanmark. Er du en dygtig leder, der brænder for beskæftigelsesområdet? Så har vi en spændende stilling til dig.Vigtige opgaver for det danske arbejdsmarkedSTAR Vestdanmark varetager forskelligartede opgaver, som understøtter det danske arbejdsmarked. Vi arbejder med at sikre en stærk beskæftigelsesindsats og et velfungerende dagpengesystem. Vi løser opgaver i tæt samarbejde med kolleger fra andre afdelinger i STAR såvel som eksterne samarbejdspartnere.Vi er ca. 65 medarbejdere, der har arbejdsplads i enten Brønderslev eller Aalborg. Du vil referere til arbejdsmarkedsdirektøren, som sammen med dig og to andre teamchefer udgør ledelsen af STAR Vestdanmark.Stærk på ledelse og implementeringDu får ansvaret for et team, der har en stor rolle i at implementere beskæftigelsesreformen, der blev aftalt i april 2025. Reformen betyder, at rammerne for beskæftigelsesindsatsen i kommuner og a-kasser ændrer sig markant. STAR har en væsentlig opgave i at understøtte beskæftigelsessystemet, så reformens intentioner bliver omsat til en endnu bedre indsats for borgere og virksomheder.Beskæftigelsesreformen betyder også, at STARs rolle er i forandring. Det er et politisk ønske, at opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen skal bygge på dialog, data og læring, og at STAR skal facilitere, at ledere og sagsbehandlere i kommuner og a-kasser kender best practice inden for de faglige specialiseringer. Du får sammen med dygtige medarbejdere og lederkolleger i både Odense og København en vigtig opgave i at omstille STAR til den nye rolle.Dine opgaver spænder bredt, idet du skal:bidrage til at udvikle og gennemføre nationale indsatser, der understøtter intentionerne i beskæftigelsesreformen.bidrage til at operationalisere og udleve STAR’s nye rolle i beskæftigelsessystemet.have dialog med chefer og ledere i kommuner og a-kasser om beskæftigelsesindsatsen.være sparringspartner for medarbejderne i det daglige.udarbejde sager og oplæg til STARs direktion.Du får personaleledelse for 12-15 medarbejdere, og du skal være med til at skabe en hverdag, hvor medarbejderne trives, og et miljø, hvor medarbejderne bliver udfordret og udviklet. Sådan bidrager du til at sikre en god og velfungerende arbejdsplads.Bliv vores nye kollegaVi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse inden for fx økonomi, jura eller samfundsvidenskab, og at du har interesse for og indsigt i beskæftigelsesindsatsen. Du har talent for og lyst til at lede engagerede og højt kvalificerede kolleger.Du lykkedes bedst i rollen, hvis du besidder følgende kompetencer og færdigheder:er dygtig til at samarbejde – både internt med kolleger i STAR og eksternt med samarbejdspartnere i kommune og a-kasser m.v.er analytisk, systematisk og optaget af at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.er i stand til at tage ansvar og træffe beslutninger, der sikrer resultater af høj kvalitet.er en stærk kommunikator, der formulerer sig klart og velovervejet på skrift og i tale.Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt og senest den 1. februar 2026.Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Nybrogade 16, 9000 Aalborg.Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar på overenskomsten for akademikere i staten.Spørgsmål og ansøgningFik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedsdirektør Anders Stryhn på tlf. 72 22 36 02.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Bodil Neergaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.: 72 20 51 71.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 26. november 2025.Vi forventer at holde 1. samtaler den 3. december og 2. samtaler den 15. december. Der vil være test mellem første og anden samtalerunde.Vi ser frem til at læse din ansøgning.Vi arbejder for flest muligt i jobStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en del af Beskæftigelsesministeriet. Vi går hver dag på arbejde for at få flest muligt i job – til gavn for den enkelte, virksomhederne og Danmark. Det er en meningsfuld opgave – både fordi beskæftigelse skaber mening for de borgere, der er en del af et arbejdsfællesskab, og fordi et velfungerende arbejdsmarked finansierer vores velfærdssamfund.Vi er en ansvarlig styrelse, der vil være på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra at betjene ministeren og Folketinget til at hjælpe alle aktørerne på beskæftigelsesområdet med at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi vægter gode udviklingsmuligheder, faglighed og arbejdsglæde højt, og løsningerne, som vi finder i fællesskab, har betydning for millioner af menneskers dagligdag.Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.star.dk.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

Related Jobs