Forsvaret

Vil du være med til at skabe et sikkert digitalt miljø for Forsvarets Uddannelser?

Posted: 2 minutes ago

Job Description

Vi søger en AC-fuldmægtig med stærk procesforståelse og blik for detaljer. Du bliver en vigtig aktør i arbejdet med Cyber- og Informationssikkerhed, koordination af indsatsen med underlagte myndigheder samt at sikre korrekt håndtering af sikkerhedshændelser. Du får en varieret og meningsfuld hverdag, hvor du både arbejder praktisk og analytisk og bidrager til at styrke vores informationssikkerhed og sikkerhedskultur på tværs af organisationen.Om osI Communication and Information Systems driver vi digitaliseringen af Forsvarets Uddannelser. I samarbejde med andre enheder bidrager vi med alt, lige fra porteføljestyring til informationssikkerhed og databeskyttelse, alt sammen for at sikre en sammenhængende og sikker digitalisering.Vi har det samlede ansvar for digitalisering og it-governance hos Forsvarsakademiet. Derudover er vi også forretningsansvarlige for en del af de systemer, der anvendes til uddannelse indenfor i Forsvarsministeriet.Vi tror på, at alle er forskellige og at vi hver især bidrager. Derfor respekterer vi altid hinandens synspunkter, men er heller ikke bange for at udfordre hinanden. Det skal være sjovt at gå på arbejde og det er alles ansvar at skabe en positiv kultur. Som en naturlig del af dette, gør vi plads til hjemmearbejde og giver fleksibilitet i løsning af opgaver. Som en del af dine opgaver, vil du have en stor berøringsflade i koncernen, hvilket giver unik mulighed for at interagere med mange forskellige afdelinger og specialister.Ud over det faglige, går vi op i det sociale samvær, fordi gode relationer på tværs af organisationen skaber en bedre arbejdsplads og gør opgaverne lettere at løse. Hos os er der altid plads til at mødes over en kop kaffe, en sodavand eller øl – både i og uden for arbejdstiden.Om stillingenSom AC-fuldmægtig inden for informationssikkerhed bliver du en central del af arbejdet med at styrke den lokale informationssikkerhed, både i systemporteføljen og på tværs af Forsvaret. Du får en bred kontaktflade og bliver bindeleddet mellem centrale retningslinjer og den praktiske implementering lokalt.Dine Primære Opgaver OmfatterUdarbejdelse og vedligeholdelse af lokale sikkerhedsinstrukser for anvendelse af systemer.Koordination af lokale sikkerhedsinstrukser med underlagte myndigheder og enheder.Bistand i forbindelse med kontrol og egenkontrol på informationssikkerhedsområdet.Holde dig orienteret om det aktuelle trusselsbillede og kendte sårbarheder i forhold til myndighedens aktiver.Håndtering, opfølgning og rapportering af hændelser inden for informationssikkerhed.Bidrag til intern uddannelse, awareness-aktiviteter og formidling af sikkerhedskultur.Bidrage til sagsbehandlingen inden for informationssikkerhed og systemer.Koordination og videndeling med andre sikkerhedsroller i organisationen.Stillingen indebærer både selvstændigt arbejde og opgaver, der løses i tæt samarbejde med kolleger, enheder og samarbejdspartnere.Om digFor at få succes i stillingen forestiller vi os, at du:Har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for IT-sikkerhed, forvaltning, kommunikation, datavidenskab eller lignende.Kan arbejde struktureret med processer, dokumentation og instrukser.Har interesse for informationssikkerhed, risikostyring og kontrolmiljøer – gerne med erfaring fra offentlig forvaltning.Trives med koordinering og samarbejde på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer.Kan omsætte komplekse sikkerhedskrav til konkrete, forståelige retningslinjer.Kommunikerer klart og kan formidle både mundtligt og skriftligt.Er nysgerrig, ansvarsbevidst og tager initiativ.Har du erfaring med sikkerhedshændelser, awareness-aktiviteter eller kendskab til ISO 27001 eller tilsvarende rammeværk, er det en fordel – men ikke et krav.AnsættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Arbejdsstedet er i København.Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Kontakt og ansøgningHar du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschef Thomas Melander på telefon 7281 7032.Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent fra Personelkommandoen, Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.Ansøgningsfristen er den 18. januar 2026. Samtaler afholdes umiddelbart herefter.Du kan søge stillingen via link i højre side. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe disse til en evt. samtale.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om ForsvarsakademietPå Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn.Uddannelserne spænder over de grundlæggende sergent- og officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: fak.dk.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In