Wednesday, October 29, 2025
Hansen Toft

CEO, Roust Element

Posted: 15 hours ago

Job Description

CEO – træbaserede løsninger til bæredygtigt byggeriVil du stå i spidsen for en virksomhed med stort potentiale – og med produkter, der spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige byggeri?Roust Element er en af Danmarks førende producenter af præfabrikerede træelementer til det professionelle byggeri. Virksomheden har gennem det seneste år gennemgået en markant udvikling med fokus på at styrke forretningen og kigger nu ind i en spændende fremtid, hvor potentialet skal realiseres.Fra strategi til handling Som CEO skal du løfte virksomheden ind i en fase med vækst. Du leder en virksomhed med 150 ansatte og fuld værdikæde – fra salg og udvikling til produktion og levering.Du skal stå i spidsen for at styrke salget, udvikle relationerne til kunder og samarbejdspartnere og positionere Roust som både producent og rådgivende partner i et marked, hvor træbaserede løsninger er fremtidens byggeri. Det er afgørende, at du kan drive en projektorienteret produktionsvirksomhed med fokus på optimering og automatisering i produktionen, sikre korrekt prisfastsættelse og øge brugen af data til at understøtte strategiske og operationelle beslutninger.Derudover får du en central rolle i samarbejdet med Nordic Wood Industries (NOWI), hvor du deltager aktivt i CEO-netværket på tværs af gruppens selskaber og bidrager til koncernens fælles udviklingsinitiativer.Stærk, helhedsorienteret lederDu har en relevant videregående uddannelse, enten teknisk eller kommerciel, og solid erfaring med ledelse og forretningsudvikling i en projektdrevet produktionsvirksomhed. Du har dokumenteret P/L-erfaring, enten som øverste leder, Business Unit-ansvarlig eller som CCO eller COO.Erfaring fra byggebranchen er en fordel, ligesom kendskab til samarbejde med større danske entreprenører og byudviklere vil være en styrke.Som leder er du synlig, engageret og tillidsvækkende. Du evner at skabe følgeskab og møder medarbejderne i øjenhøjde både i produktionen og på kontoret, hvilket sikrer, at medarbejderne trives, tager ansvar og ejerskab over egne områder. Du trives i en uformel kultur med korte beslutningsveje og værdsætter samarbejde og åben dialog.Du er bosiddende, så du har mulighed for at være i Roust minimum 3 dage om ugen.AnsøgHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Majbrit Andersen på +45 2628 3821.Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.Om Roust ElementRoust Element er en af Danmarks førende producenter af præfabrikerede træelementer. Virksomheden har 100 års erfaring med træbyggeri og leverer træbaserede bygningselementer til en bred vifte af byggeprojekter, herunder enfamiliehuse, rækkehuse, etagebyggeri og erhvervsbyggeri. Roust Element beskæftiger 150 medarbejdere og har en årlig omsætning på knap 200 mio. kr.Roust Element er en del af Nordic Wood Industries, Danmarks førende producent og leverandør af træbaserede materialer og præfabrikation til bæredygtigt byggeri i Danmark og Norden. Koncernen beskæftiger over 700 medarbejdere og har en samlet omsætning på mere end 1 mia. kr.Læs mere her: www.roustelement.dk

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

Related Jobs