Job Description
Ønsker du en alsidig stilling, hvor du kan bringe dit sømandskab i spil for en professionel opgaveløsning? Hvor du bidrager til det gode samarbejde, såvel som selvstændig tager vare på dine ansvarsområder. Så er du måske brikken vi mangler i vores dæksbesætning.Om osVores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn, men langt størstedelen af tjenesten vil foregå med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde med fokus omkring Grønland.Som besætningsmedlem i KNUD-kl. skal opmærksomheden henledes på, at man vil blive overført fra danske skatteforhold til grønlandske skatteforhold.Om stillingenDu indgår i en erfaren dækssektion bestående af seks gaster i en god kombination af unge og ældre gaster.Dit primære arbejdsområde er driften og vedligehold af dæksområdet.Arbejdet er tilrettelagt i en rotation, hvor halvdelen af sektionen går en fast brotørn som rorgænger/udkig, mens den anden del tager sig af de daglige opgaver.De Daglige Opgaver Består Bl.a. AfSejlads med skibets fartøjer. Helikoptersurringsgast. Skibsvedligehold - udføre de periodevise vedligehold og sikre at skibets materiel altid er klar til brug.Indgå i landlovsvagten i havn på lige fod med det øvrige personel. Du skal desuden fungere som røgdykker i skibets havariorganisation, og være skytte på skibets våbensystemer.Sejladsmønsteret er som udgangspunkt otte uger ude og otte uger hjemme. Udskiftningsdatoerne for kommende år bliver fastlagt sidst på året, og sejlplanen udarbejdes i samarbejde med din modpart. Det betyder, at du selv har indflydelse på sejladsmønstret, og at du ved, hvornår du skal sejle op til et år ud i fremtiden.Om digDu har gåpåmod og ønsker at bringe dine kompetencer i spil. Du kan selvstændigt tage ansvar for dine opgaver, men arbejder også godt i sammen med andre, og er ikke bange for at given en ekstra hånd når der er travlt.Du har en positiv tilgang til arbejdet i Søværnet, også under de til tider ekstreme vejrforhold, som kan opleves under sejlads i Nordatlanten.Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus samt ha gyldig Q i Røgdykning og brandbekæmpelse.AnsættelsesvilkårStillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.KONTAKT OG ANSØGNINGHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Lars Kresten Hoel på telefon 40328381Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Personelkommandoen på mail FPS-RTH@MIL.DK.Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Ansøgningsfrist er 15. november 2025.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
Job Application Tips
- Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
- Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
- Research the company culture and values before applying
- Prepare examples of your work that demonstrate your skills
- Follow up on your application after a reasonable time period