Forsvaret

Karrierevejleder med administrativt fokus til Søværnet i Frederikshavn

Posted: just now

Job Description

Vil du være med til at udvikle og skabe synlige karriereveje i Forsvaret og vil du spille en central rolle i at holde styr på de mange detaljer, der får Søværnets karriere- og bemandingsarbejde til at fungere?Vi søger en kollega, der trives med det administrative fundament: at strukturere data, planlægge mødeforløb, forberede materialer, samle tråde og sikre et stabilt flow i den daglige drift. Hvis du er stærk i systemer, Excel, koordinering og opfølgning – og samtidig er god til at skabe tillidsfulde relationer og vejlede ledere og medarbejdere i brug af processerne – så kan det være netop dig, vi leder efter!Om stillingenSom karrierevejleder i Søværnet træder du ind i næste fase af implementeringen af Forsvarets nye bemandingssystem, hvor vi skal omsætte vores viden til konkrete karriereforløb. Senere skal vi synliggøre karriereveje på tværs af værnene.Du bliver primus motor i at facilitere og administrere hele karriereprocessen for Søværnets myndigheder i Frederikshavn. Dette omfatter håndtering af data, planlægning af mødeforløb, referatskrivning og efterbehandling af aftalte forløb. Vejledningen består af målrettet støtte til ledere og medarbejdere i brugen af systemet samt klargøring til samtaler. Din rolle spænder fra udvikling til vejledning, hvor du samlet medvirker til, at medarbejdernes kompetencer og fremtidsmål matcher Forsvarets behov.Aktuelle Opgaver Omfatter Blandt AndetIndsamling, validering og analyse af data til brug for bemanding, eksempelvis kortlægningen af stillinger og indsamling af data fra karrieresamtaler.Administrativ planlægning, koordinering og facilitering af bemandingsmøder ved Eskadrerne i Søværnet, inklusive forberedelse af datagrundlag, udarbejdelse af dagsordner, referater og opfølgning på aktionspunkter.Tilrettelæggelse og gennemførelse af inspirationsoplæg og andre inspirationsaktiviteter.Vejledning af medarbejdere forud for karrieresamtaler, samt generel vejledning af ledelse og medarbejdere i forhold til det nye bemandingssystems principper og processer.Du vil blive ansat på et tidspunkt, hvor arbejdet ændrer sig fra forberedelse til handling – og hvor din indsats får synlig effekt fra dag ét.Dit faste arbejdssted vil være i Frederikshavn, og der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen, når det giver mening for opgaven og teamet. Da vi samarbejder på tværs af lokationer, må du forvente cirka 30 rejsedage om året, fx til månedsmøder, kvartalsmøder og seminarer. Du vil også indgå i planlægning og afholdelse af oplæg uden for huset.Om osSom en af vores nye karrierevejledere, bliver du en del af HR-partnersektionen til Søværnet, som er en del af Forsvarets Personelkommando. Sektionen består af 6 HR-partnere og 11 karrierevejledere fordelt mellem Flådestation Frederikshavn, Flådestation Korsør og Flyvestation Karup, og ledes af en sektionschef. Selvom vi sidder geografisk spredt, arbejder vi tæt sammen på daglig basis både fysisk og virtuelt, og vi prioriterer vidensdeling, samarbejde og en uformel og respektfuld omgangstone højt.Vi hører organisatorisk under Personelkommandoen, hvor karrierevejlederne arbejder målrettet på at opbygge dialogbaserede karriereplaner og skabe langsigtede karriereforløb for forsvarets medarbejdere, som både den enkelte medarbejder og Søværnet får gavn af. Det vil primært være denne opgave, med et tydeligt fokus på administrativ procesfacilitering og datahåndtering, som du skal bidrage til.Om digDet vil være en fordel, hvis du nemt kan lære nye systemer at kende og har erfaring med Excel. Endnu vigtigere er det dog, at du er nysgerrig og opsøgende, bidrager til samarbejdet og træder til, hvor der er behov. Du er god til, at skabe relationer og opbygge tillid – både internt og på tværs af organisationen.Vi lægger vægt på din personlighed og din lyst til at bidrage positivt til teamet og støtte medarbejderne i Forsvaret. Det er for os vigtigere end hvilken uddannelse, du har på papiret. Du kan fx have en baggrund inden for kontor og administration, med dokumenteret erfaring i administrative processer og datahåndteringeller, eller du kan have en mellemlang- eller lang uddannelse, der har givet dig indsigt i HR-administration, procesfacilitering, og/eller arbejdsmarkedsforhold. Det er en fordel, men ikke et krav, at du kendskab til Forsvarets organisation, kultur og struktur og du fx har erfaring med sagsbehandling, referatskrivning og dataanalyse – eksempelvis fra en offentlig myndighed, en faglig organisation eller lignende.Vi Forestiller Os, At DuTrives med både driftsopgaver og udviklingsarbejde.Har erfaring med administration, sagsbehandling, processtyring eller karriereudvikling.Er god til at samarbejde, vidensdeling og skabe tillidsfulde relationerKan arbejde både på egen hånd og som en del af et team.Er nysgerrig og engageret i at lære nyt.Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.Har en meget struktureret tilgang og blik for helheder i administrative processer.Trives i en hverdag, hvor variationer og uventede ændringer er en naturlig del af arbejdet.Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til opgaven med en grundig onboarding, intern HR-partneruddannelse og en tilknyttet mentor, der hjælper dig godt i gang. Det er din evne til at opfatte organisationens struktur og kulturen i dit miljø, der vil være essentiel.AnsættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Arbejdsstedet er i Karup.Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Kontakt og ansøgningHvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den koordinerende karrierevejleder, Lars Præcius, på FPS-LPR@mil.dk eller på telefon 2384 2735.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.Ansøgningsfristen er den 14. december 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 51 2025. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026 eller snarest herefter.Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In