Wednesday, October 29, 2025

Job Description

Ansøgningsfrist : 12.11.2025DR søger en teamleder til Brugeraktivering i Markedsføring og BrugerkontaktSom teamleder for DR’s nyoprettede team for brugeraktivering får du muligheden for at samle og udvikle en enhed fra bunden og sætte retningen for, hvordan vi bruger data og indsigter til at skabe mere relevant og personlig markedsføring for danskerne. Du får i første omgang ansvaret for fire CRM- og Display-specialister samt en dataspecialist. Sammen skal I sikre sammenhængende og relevante brugerrejser for danskerne, båret af et unikt digitalt grundlag, hvor over 700.000 danskere aktivt har givet tilladelse til at modtage markedsføring, og millioner møder DR i vores egne digitale universer dr.dk, DRTV og DR Lyd. Det giver enestående muligheder for at løfte effekten af vores markedsføring og skabe stærkere relationer til danskerne på tværs af platforme.Her får du et job, hvor resultaterne kan ses både i KPI’er og i, at flere danskere vender tilbage til DR oftere. Du bliver en del af en organisation, der arbejder for, at alle danskere skal møde DR, at vores indhold skal opleves som relevant og meningsfuldt, og at vi gennem kultur, demokrati og fællesskaber styrker sammenhængskraften i samfundet.Om rollenSom teamleder skal du samle, udvikle og motivere et mindre specialistteam med fokus på digital markedsføring og brugerrejser. Du skal se helhederne i brugerrejsen og sikre, at data, medier og kreativitet spiller sammen på tværs af markedsføringskanaler. Du bliver bindeleddet mellem strategi, eksekvering og kreativ udvikling – og du sætter retning for, hvordan vi omsætter indsigter til konkrete, målbare aktiviteter, der styrker både DR’s brand og relationen til brugerne.Det er dit ansvar at skabe en stærk samarbejdskultur, sætte strategisk retning for arbejdet og sikre, at teamet leverer løsninger, som øger kontakten med flere danskere, så de oplever et relevant tilbud fra DR og flere får gavn af alt det gode indhold, DR tilbyder. Du bliver den daglige leder for teamet og får samtidig rollen som kulturbærer, der driver udvikling, videndeling og trivsel i takt med, at indsatsen skalerer.Du arbejder tæt sammen med øvrige teams og afdelinger for at sikre, at indsatsen inden for CRM, display og data bliver en integreret del af den samlede markedsføringsstrategi på tværs af DR’s platforme. Kort sagt: Du skal kombinere ledelse, strategi og hands-on forståelse for digital markedsføring – og være garant for, at teamets kompetencer bruges optimalt til gavn for både DR og brugerne.Dine opgaverStrategiske opgaverOperationelle opgaverDu har ansvar for, at teamet skaber målbare resultater og understøtter DR’s samlede strategi på tværs af platforme og kontaktpunkter.Din profilHvorfor DR?Hos DR handler det om mere end arbejde – det handler om at være en del af noget større. DR er Danmarks største mediehus, og vi har et særligt ansvar for at levere public service-indhold til hele befolkningen. Hver uge bruger næsten alle danskere DR’s indhold – fra nyheder, radio og tv til streaming på DRTV og DR Lyd.I Markedsføring og Brugerkontakt arbejder vi for, at danskerne oplever DR’s indhold som nærværende og relevant. Vi udvikler og eksekverer mere end 600 kampagner årligt og er stolte af at være DR’s ansigt udadtil. Kulturen er præget af engagement, autenticitet og ordentlighed – her arbejder vi tæt sammen, deler viden og prioriterer trivsel og åbenhed.I DR ønsker vi at afspejle det samfund, vi er en del af. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund til at søge stillingen.Praktisk

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

Related Jobs