Forsyningstilsynet - Danish Utility Regulator

Jurist eller anden akademiker med interesse for de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter ved brug og tilslutning til el- og gasnettet

Posted: just now

Job Description

Er du nysgerrig på de juridiske problemstillinger ved et elnet drevet af grønne energiløsninger? Har du lyst til skærpe din forvaltningsretlige kunnen og få dyb indsigt i energibranchen? Ønsker du indblik i reglerne for, hvordan priserne fastsættes for brugen af el- og gasnettet - og et kommende brintnet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet. Om stillingenForsyningstilsynets Center for Nettilslutning, tariffer og kommunal modregning (NET) vokser, og vi søger derfor en ny kollega med juridisk eller anden relevant akademisk baggrund til spændende og varierede juridiske opgaver.Opgaverne i vores center fokuserer på de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter ved brug af og tilslutning til el- og gasnettet. Vi fører tilsyn med prisfastsættelsen hos de virksomheder, som ejer og driver vores el-, gas- og snart også brintnet. Vi skal sikre, at priser fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen og f.eks. er omkostningsægte og ikke-diskriminerende. Vi fører også tilsyn med de tekniske krav stillet af de virksomheder, som ejer og driver vores el-, gas- og snart også brintnet.Nogle af opgaverne løses i et internationalt samarbejde – både i nordisk regi og i EU-sammenhæng, og en del af opgaverne er projektbaserede. Vi arbejder både med dansk ret og EU-ret.Hos os får du mulighed for at styrke dine kompetencer som sagsbehandler og blive en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering. Du får udbygget dine kompetencer inden for forvaltnings- og energiret, og du vil have mulighed for at rokere internt i tilsynet. Din dagligdag vil være præget af tæt dialog med netvirksomheder, Energinet, Energistyrelsen og vores nordiske nabolandes myndigheder, så du får et bredt netværk i energibranchen.Dine opgaverVi tilpasser dine opgaver efter din profil og interesser. Dine opgaver kan eksempelvis omfatte:Sagsbehandling og udarbejdelse af afgørelser om de priser eller tekniske krav, som elnetvirksomhederne stiller for tilslutning af større solcelleparker til elnettet.Behandling af klager fra virksomheder i forbindelse med tilslutning til el- eller gasnettet.Sagsbehandling og udarbejdelse af afgørelser om elnetvirksomhedernes tarifmetoder for forbrugere eller producenter af el eller gas.Risikobaseret tilsyn med, om netvirksomhedernes eller Energinets prisfastsættelse i praksis er i overensstemmelse med elforsyningsloven og elmarkedsforordningen.Dialog og udarbejdelse af høringssvar til Energistyrelsen ved udarbejdelse af ny lovgivning.Du vil blive grundigt introduceret til dine opgaver og vil deltage i vores interne program for nye medarbejdere, hvor din egen faglighed suppleres med indgående kendskab til hele energiområdet. Du bliver tilknyttet en faglig sparringsmakker og en teamleder, som vil hjælpe dig godt i gang med opgaverne.Om digVi forestiller os, at du er jurist, cand.merc.jur. eller har en anden længerevarende uddannelse og erfaring med juridiske opgaver. Herudover vil det være godt, hvis du:har interesse for både juridiske, økonomiske og tekniske problemstillinger,har gode analytiske evner og arbejder struktureret,er en holdspiller, der kan lide at arbejde sammen med andre faggrupper – bl.a. økonomer og kollegaer med naturvidenskabelig og ingeniørfaglig baggrund,er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger,har øje for detaljer og kan også skære en opgave til uden at miste overblik og fremdrift,har gode formidlingsevner, skriftligt og mundtligt – gerne også på engelsk.Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglædeI Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte.Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en faglig snak i naturen eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum.Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.Forsyningstilsynet har lokaler i Frederiksværk i Nordsjælland. For vores medarbejdere, der bor i København, kører der dagligt en medarbejderbus direkte fra Nørrebro St. til hoveddøren. Bussen er gratis at bruge.Interesseret?Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Thomas vom Braucke på tvbr@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 5382, teamleder i team tarif Louise Mary Nielsen på lmni@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 4312 eller teamleder i team teknik Anne-Marie Storm Pedersen på amsp@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 4314.Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.Ansøgningsfrist: 30. november 2025Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 49 og 50 og evt. 51.Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period