Forsvaret

Struktureret Fuldmægtig til midlertidig stilling til ledelsesstøtte og forligsarbejde i Planlægningsafdelingen ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Posted: 7 hours ago

Job Description

Er du skarp til at koordinere, god til at prioritere og trives med ansvar i en kompleks hverdag med mange aktører og høj intensitet? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af en central afdeling med stor betydning for Forsvaret? Så er denne stilling måske noget for dig.Om osI Planlægningsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen (tidl. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) forbereder vi Forsvarets kommende byggeopgaver i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi omsætter soldatens behov til konkrete byggeprojekter – fra nybyggerier og moderne kontorer til avancerede skydesimulatorer og flyhangarer. Vi har travlt – og endnu mere i vente – hvilket kræver styring, planlægning og ledelsesstøtte på højt niveau.Som fuldmægtig bliver du en del af Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, der både koordinerer bidrag til forsvarsforliget og understøtter afdelingens ledelse. Du får et tæt samarbejde med kollegaer og ledelse i et miljø, hvor vi værdsætter ansvar, faglig sparring, vidensdeling og godt kollegaskab. Du får en varieret og udfordrende hverdag med plads til både faglig og personlig udvikling – og vi prioriterer balancen mellem arbejde og privatliv gennem fleksibel arbejdstilrettelæggelse.Om stillingenVi udvider vores kapacitet grundet øget opgavemængde, ny organisering og det aktuelle forsvarsforlig. Derfor har vi oprettet Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, som du bliver en del af.Du får ansvar for en bred opgaveportefølje med fokus på planlægning af forligs- og ledelsesunderstøttelse. Nøgleordene i jobbet er analytisk tænkning, strategisk forståelse og tværfaglig koordinering. Du vil fungere som sparringspartner for ledelsen og være en central aktør i både beslutningsprocesser og implementering.Eksempler På OpgaverUnderstøtte opgaveløsning og sikre overblik over fordeling og fremdriftIgangsætte, nedbryde og følge op på opgaverUdarbejde beslutningsoplæg til ledelsenBidrage til forligsarbejdet og tværgående analyserIndgå som suppleant/referent i en række styregrupper vedr. forsvarsforligetI kraft af, at sektionen er nyoprettet, vil du få indflydelse på opgaveporteføljen – og hvordan opgaverne løses. Derfor søger vi en profil med et stærkt drive og en villighed til at bidrage til udviklingen af både processer og ansvarsområder i sektionen. Det kræver, at du arbejder selvstændigt og reflekteret og altid tænker over, hvordan vi kunne løse opgaven bedre inden for de givne rammer.Stillingen er midlertidig og løber frem til 28. februar 2027. Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause.Om digVi lægger vægt på det rette match mellem dine faglige kompetencer og din personlighed. Du skal have lyst til at få tingene til at spille og trives med at være en del af den daglige drift.Du har en relevant akademisk baggrund, fx inden for organisation, kommunikation, projektledelse eller lignende – men erfaring og tilgang vægtes højest.Vi Lægger Vægt På, At DuHar stærke analytiske og formidlingsmæssige evnerArbejder struktureret, selvstændigt og systematiskHar overblik og ro i pressede situationerTrives med mange samtidige opgaver og korte deadlinesEr god til at navigere i en kompleks organisation med mange interessenterEr relations stærk, motiverende og nysgerrig på andres faglighederDerudover Ser Vi Gerne, At DuPrioriterer og handler proaktivtTager initiativ og sikrer fremdriftOverholder deadlines og skaber tillidHar gennemslagskraft og formidler klartEr diplomatisk og analytisk i samarbejdet med andreEr du tillidsskabende, positiv og imødekommende – så glæder vi os til at høre fra dig. Fortæl os, hvem du er, og hvorfor det er dig, vi mangler.AnsættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Arbejdsstedet er på Hjørring Kaserne.Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Kontakt og ansøgningHvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, Benjamin Lee Daugaard Lassen på telefon 5084 8730 eller på mail: fes-chpfs@mil.dk eller souschef for Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, Mathias Bro Laustsen på telefon 5148 1489 eller på e-mail: fes-pfs02@mil.dkHar du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.Ansøgningsfristen er den 4. januar 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2-3. Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026.Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Om Etablissement- og TerrænkommandoenEtablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt. Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors. Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Job Application Tips

  • Tailor your resume to highlight relevant experience for this position
  • Write a compelling cover letter that addresses the specific requirements
  • Research the company culture and values before applying
  • Prepare examples of your work that demonstrate your skills
  • Follow up on your application after a reasonable time period

You May Also Be Interested In